Hvad skal Lars gennemgå ved tavlen?

Beskriv en frustration, tvivl, nysgerrighed, som du har fået under din læsning.

5 linjer + et citat.

(du skal registrere dig, men email feltet bruges ikke til noget, så bare skriv et eller andet. du må gerne bruge din anonyme bruger, hvis du har en sådan, ellers bare opret en ny).
asked Nov 27, 2015 by larsbo (200 points)

17 Answers

+7 votes
Min undren og mit spørgsmål relaterer sig ikke til et bestemt citat, men mere overordnet til ANT som analyseredskab, og går på:

Hvordan sikrer man som forsker eller studerende sig, at ens ANT-analyse og dertilhørende resultater er videnskabeligt valide inden for det nuværende videnskabsparadigme - altså er det muligt at falsificere/verificere en bestemt ANT-analyse og få de samme resultater, hvis aktør-netværk er i konstant forandring?
answered Dec 3, 2015 by søren (100 points)
"Through me they have simply become enmeshed in theories and practices particular to my line of academic work. The derived conclusion being that this research is valid only in the sense that it recognise its hybrid genesis and reliable only to the extend that the transformed world which it presents “actually opens new areas of action for those considering it” [...] Rather than pointing to the authority of data what is presented here becomes valid only in recognition of its hybrid genesis and the ontological questions it asks, and reliable only to the extend that it “actually opens new areas of action for those considering it” (ibid., p. 47). (Lars 81 og 94)
Læs: On the Difficulty of Being an ANT: An Interlude in the Form of a Dialog i Reassemlbing the Social (kan googles)
"As I said above there is not a net and an actor laying down the
net, but there is an actor whose definition of the world outlines, traces, delineate, limn, describe, shadow forth, inscroll, file, list, record, mark, or tag a trajectory that is called a network. No net exists independently of the very act of tracing it, and no tracing is done by an actor exterior to the net. A network is not a thing but the recorded movement of a thing." http://www.bruno-latour.fr/sites/default/files/P-67%20ACTOR-NETWORK.pdf
The relevant question for the diplomats would no longer be, “Is it or isn’t
it constructed?” but rather: “How do you manufacture them?” And, above all, “
How do you verify that they are well constructed?” Here is where negotiations could begin: with the question of the right ways to build. (Latour, War of the Worlds, s. 40)
<<< Det var en masse citater... men på "dansk" kan man sige, at en ANT forsker følger relationer og beskriver dem undervejs. Det kan en anden ANT forsker ikke eftergøre, dels fordi verden ikke længere er den samme og dels fordi at en ANT forsker er et aktør-netværk, der translaterer et andet aktør-netværk, nemlig det der undersøges.. at det undersøgte og den undersøgende smelter sammen i den samme konstruktion..

Derfor bliver validitet og reliabilitet til noget andet.

ANT er valid når det fremstår som en netværksopsporende aktivitet og ikke som et "matter of fact" (Latour begreb) man skal respektere.

ANT er reliable når ANT studier fremstår relevante, eller åbner nye muligheder, for dem de henvender sig til, at de kan 'translatere' studiet ind i deres egen praksis. Jvf. Science in Action, så bliver et ANT studie reliable ved at andre tager det op..
+4 votes

“Actor-network theory is analytically radical in part because it treads on a set of ethical, epistemological, and ontological toes. In particular, it does not celebrate the idea that there is a difference in kind between people on the one hand, and objects on the other. It denies that people are necessarily special.” Law (1992), s. 383

Min undren retter sig mod en af ANT’s grundpremisser, nemlig at ANT ikke differentierer mellem mennesker og objekter. Med et kritisk syn på ANT, hvornår bliver det så (hvis nogensinde) problematisk, at man ikke kan skelne mellem humane og non-humane aktører? Er der bestemte situationer, hvor ANT-brillerne kan unødvendigt farve analytiske resultater pga. dette forbehold? 

answered Dec 3, 2015 by Christian H (100 points)
Igen, et super spørgsmål, som er meget svært at svare på (igen) fordi der er rigtig mange mulige svar.

I udgangspunktet ville alle videnskaber, der på en eller anden måde priviligerer det særligt menneskelige kunne bruges til at kritisere ANT. Det kunne f.eks. være bestemte former for psykologi, sociologi, kognitiv X, osv.. hvorimod det nok ville være sværere at mønstre et angreb fra f.eks. biologi, zoologi, kemi, osv. osv..

Jeg forsøger lige at finde nogle klassiske "kritikker" af ANT's symmetri, der kommer inde fra STS..
Der findes en berømt "kyllingedebat" mellem Collins og Yearley på den ene side og Latour + Callon på den anden.

Et centralt tema i debatten var netop betydningen af det sociale / menneskelige.

Collins, H. and S. Yearley (1992). Epistemological Chicken. Science as Practice and Culture. A. Pickering. Chicago, University of Chicago Press: 301-26.

Collins, H. and S. Yearley (1992). Journey Into Space. Science as Practice and Culture. A. Pickering. Chicago, University of Chicago Press: 369-89.

Latour, B. and M. Callon (1992). Don’t Throw the Baby Out with the Bath School — A Reply to Collins and Yearley. Science as practice and Culture. A. Pickering. Chicago, Chicago University Press: 343-68.
+3 votes

”[…] the fate of a statement depends on the others’ behavior. You may have written the definitive paper proving that the earth is hollow and that the moon is made of green cheese but this paper will not become definitive if others do not take it up and use it as a matter of fact later on. You need them to make your paper a decisive one.” (Latour, 1987, s. 104)

 

I ANT er humane og non-humane aktører ligestillet – the Others. Det jeg er i tvivl om er hvorledes disse non-humane aktører kan handle, hvis denne handling ikke blot skal betragtes som en begrænsning af den humane aktørs handlemuligheder?  

answered Dec 3, 2015 by David (100 points)
Godt spørgsmål!

Begrebet 'programs of action' kan hjælpe os (håber jeg). Det er et (symmetrisk) ANT begreb for handling, der ikke skelner mellem hvem der handler..

Students  of  technology  are  never  faced  with  people  on  the  one  hand
and  things  on  the  other, they  are  faced  with  programs  of  action,
sections  of  which  are  endowed  to parts of  humans,  while  other sections are entrusted to parts of nonhumans. (Latour 1992, s. 174)

Et par pointer:
1) Intention er ikke afgørende for handling. En sten kan punktere min cykel, hvilket tvinger mig til at gå eller tage bussen...

2) Man kan ikke "adskille" handlingsforløb eller spore deres oprindelse. Hvorfor skrev du den kommentar og ikke en anden, og hvorfor svarer jeg nu som jeg gør, og hvilke aktører (tekster, tidligere kurser, hjemmesider, opgaver, osv.) 'medierer' det 'program of action', at vi skal forholde os til ANT i Innovation og Teknologi
Derudover ville en (tidlig) ANT pointe være, at aktører af alle typer er optagede af at translatere hinanden, hvilket vil sige at indrullere hinanden i deres netværk, hvilket "begrænser" eller former deres handlemuligheder.. det gælder også for biologiske aktører såsom mad, mavesæk, fordøjelsessystem, bakterier, osv..
+2 votes

Indtil videre har jeg kun nået at læse Law samt introduktionen til Sciene in Action. I min læsning af Law, er jeg blevet nysgerrig på at vide, om Laws punctualization er det samme som Latours black box? Og er det ene begreb bedre end det andet til at beskrive dette fænomen?

”[…] network patterns that are widely performed are often those that can be punctualized. This is because they are network packages – that can, if precariously, be more or less taken for granted in the process of heterogeneous engineering.” (Law, 1992: 385)

answered Dec 3, 2015 by Lisa (100 points)
I ANT er der rigtig mange "translationer" af begreber, der betyder mere eller mindre det samme, men som tages op af forskellige forfattere til forskellige tider..

Stabilisering, punktualisering og black boxing er mere eller mindre synonymer for den overordnede process, hvorved netværk kommer til at fremstå som enheder..

Delegering, shifting, passage punkter, enrollment, interessement, problematization osv.. beskriver alle forskellige måder hvorpå nogle forsøger at gøre stabilisere et netværk (lidt firkanten kan man sige, at disse begreber typisk har beskrevet trædesten hen imod black boxing / stabilisering / punktualisering...)
Dog er 'translation' det overordnede begreb, der kan rumme alle ovennævnte aspekter...

Og så er det værd at nævne, at hvor tidlig ANT var meget optaget af hvordan netværk bliver til enheder / black boxes, så er nyere ANT optaget af at undersøge, hvilke "outcomes" der ellers kan være af translation, det er jo ikke altid at ting ender med at blive entydige..
+2 votes
"Aided by the principles of agnosticism, general symmetry and free association, the researcher is urged to follow the actors rather than rely on any pre-established criteria for selecting informants, field and place." Fra din Phd. s. 84. ll. 3-5. 
 
Jeg vil gerne have en uddybning af ovenstående citat og således (forhåbentlig) komme nærmere en forståelse for, hvordan man som forsker kan forberede sig på uvisse situationer i et ANT-studie / sikre validitet. 
answered Dec 3, 2015 by Philip (100 points)
se svaret på sørens spørgsmål..

Dog kan man sige, at ANT vender problemstillingen på hovedet ved at sige, at usikre situationer ikke skal "rydes op" eller "ordnes" gennem videnskab, men derimod at videnskaben skal finde måder at fremvise usikkerheden og flertydigheden.. ANT er et forsøg på selvsamme..
+2 votes
Du snakker i din screencast om delegation. Der snakker du meget om delegering til teknologien, altså fra human til nonhuman aktør. Der er også fremlagt således i følgende citat omkring det velkendte døreksempel i ANT (det er fra en anden bog en pensum, men håber det er iorden):

"I will define this transformation of a major effort into a minor one by the words displacement or translation or delegation or shifting; 6 I will say that we have delegated (or translated or displaced or shifted down) to the hinge the work of reversibly solving the wall-hole dilemma"

 Ift. ANT's tanker om symmetri, burde man reelt set ikke kunne forestille sig delegering fra nonhuman aktør til human aktør? Jeg er endnu ikke stødt på sådan en definition eller eksempel i ANT litteratur.
answered Dec 3, 2015 by MarcJohnson (100 points)
Godt spørgsmål fra dørteksten (www.bruno-latour.fr/node/279)

Selvom ANT ikke burde anerkende distinktionen mellem humans og non-humans bliver der rigtignok brugt meget krudt på at snakke om hvordan non-humans medierer og opretholder vores samfund.

Jeg tror det gode svar er, at en aktørs type altid er en "oprensning", også når Latour snakker om døre og mennesker.

En dør er selvfølgelig et hybridt aktør-netværk af samme type som et menneske. Men døren indtager ofte rollen som obligatorisk passagepunkt i det netværk, hvori den indgår.. Samme ansvar kunne delegeres til mennesker, til skilte, til arkitekturen, osv.. Dog er døren ofte billigere i drift..

Omvendt har der været meget diskussion om hvorvidt man kunne delegere valghandlingen til maskiner, og der har situationen omvendt været, at maskinerne ikke vil kunne opretholde samme moral som mennesker..

Latours pointe er ikke, at der er a priori forskel på døre og mennsker, men derimod at aktør-netvæk hele tiden fordeler / delegerer dele af handlingsprogrammer til hinanden...  og at det i virkeligheden er en banal pointe for ingeniører og designere, der hele tiden overvejer hvad skal vores maskine gøre og hvad skal de der mennesker gøre..
+2 votes
Jeg er interesseret i at få en bedre forståelse af diffusionsmodellen og dens relation til translationsmodellen. Jeg kunne også godt tænke mig at få en bedre idé omkring hvordan ANT i dag bliver brugt af forskere eller virksomheder? Måske kan vi evt.  høre om en spændende nutidig case hvor ANT har været brugt?
answered Dec 4, 2015 by Simon (100 points)
Diffusionsmodellen er en samtalebetegnelse for antagelser, man kan finde en eller flere af i andre typer af litteratur. Du vil altså ikke kunne finde den samlet i en bestemt praksis (jo måske nogle former for økonomi), men derimod kan du sagtens finde et eller flere diffusionsantagelser næsten alle steder i vores samfund.. Og hver gang du kan finde en diffusionsantagelse, så har du også et "håndtag" til at diskutere op imod translation..

Katrine hvelplund, der besøger os i næste uge, er en god case på ANT i praksis :-)

Der er p.t. masser af ANT indenfor ledelse, men hvis jeg skal pege på noget, der måske kunne interessere nogle af jer, så er Latours begreb om oligoptikon meget fremtrædende indenfor overvågningsforskning (spørg f.eks. Ask)..
+2 votes

"The problematization or how to become indispensable" Callon(203)

Hvor vigtig er problematisation i brugen af ANT? Mit spørgsmål går på om dette ikke lægger op til et fokus på makroaktørens rolle som meget definerende for netværket, og giver anledning til kritik af ANT's translationer som en kamp om magtforhold til de magtfuldes fordel - mere end at se uafhængighederne i netværket på lige fod med hinanden?

 

answered Dec 4, 2015 by sb (100 points)
1) Problematization er ikke vildt central for ANT (det er næsten kun aktør-netværk og translation man kan sige det omkring). Dog er det et rigtig godt begreb til at analysere noget der foregår hele tiden, især i politik og videnskab, at nogle udkaster et forslag til hvordan verden hænger sammen, hvori der indgår en rollefordeling.. Bare tænk på debatten om global opvarmning.. Forskellige aktører udkaster forskellige problematizations hvad angår problemets natur og hvilken rolle u-lande, i-lande, videnskaben, FN, osv. skal spille i forhold til hinanden og problemets løsning..

2) Tidlig ANT har fået mange slag for at være en teori om hvordan man blive "netværkskonge". Mit afsnit med kritik af ANT er ikke specielt godt (uden at være dårligt), men de tekster jeg henviser til, er meget centrale og gode at læse ift. til at forstå denne kritik..

3) I ANT findes der ingen makro aktører, og magten er i øvrig af samme type som hos Foucault, altså noget der opstår i relationer eller i netværk mellem aktører mere end noget der besides af Mænd, Kapitalister, Globaliseringen, Mærsk, LLR, osv..
+1 vote
Indtil videre har jeg kun læst science in action kapitlerne, så i forhold til mit spørgsmål, har jeg svært ved lige at skrive et citat, da jeg først får læst resten i weekenden.

Min undren bunder i, hvorfor er ANT en relevant tilgang når vi snakker om innovation?

Måske jeg godt at se en smule af dens relevans (efter at lave læst science in action), men vil gerne have mere dialog omkring det :)
answered Dec 3, 2015 by Inno&tek (100 points)
Her er rigtig mange mulige.. og dit svar skal stå i din motivering når du trækker ANT til eksamen..

Personligt har jeg svært ved at komme ud over "translation" som det mest principielle bidrag til innovationsteori, altså at innovation nok er at kombinere kendte elementer på nye måder, men at det er en proces der foregår via translationer, der samtidig forandrer og forhandler hvad der innoveres..

Altså iPhone som en innovation der blev begået i Californien og solgt i resten af verden vs. iPhone som en række translationer mellem udviklere af apps, hardware producenter (fx Samsung), produktionsvirksomheder i Kina, Steve Jobs, iPodden, musik industrien, osv. osv.. hvor alle af de nævnte er med til at konfigurere hvad en iPhone er..
Men i næste uge skal vi læse to tekster, der diskuterer innovation mere direkte og måske kan vi få lidt hjælp af alumnerne til at omgå mit fokus, som jeg har arvet fra min ph.d., og som jeg nu må arbejde for at supplere med andre foci (sti-afhængighed foregår også i teori forståelser)
+1 vote

Jeg vil gerne høre noget mere om diffussionsmodellen - jeg har først og fremmest svært ved at forstå hvad den overordnet går ud på, men også hvilken rolle den spiller i forhold til ANT og translationsmodellen.
Grunden til at jeg har valgt nedenstående citat er, at jeg også gerne vil have forklaret det med Jaus-hovedet, da det virker til, at det er ret afgørende for at forstå ANT's principper, herunder diffuson:

"Once more, our old friend Janus is talking two languages at once; the right side is speaking in terms of translation about still undecided controversies, while the left side speaks of established facts and machines with the language of diffusion." (Science in Action, s. 132)

answered Dec 3, 2015 by marie (100 points)
0 votes

Efter at have læst i Latour bogen er jeg blevet i tvivl om translation (som jeg ellers troede, jeg forstod), beskrevet i kapitel 3s afsnit A og B i forhold til 1: ”how to interest others” og 2: ”how to make their behaviour predictable” (Latour, 1987, p. 121). Dette forstår jeg godt, men jeg mangler lidt en opsummering af translation, for jeg føler bare, at han bevæger sig videre med forskellen på ’science and technology’:

”(…) in the process of enrolling allies and controlling their behaviour, two moments that will allow the reader to remain closer to common sense by retaining some difference between ’science’ and ’technology’.” (Latour, 1987, p. 131)

Så jeg håber, at du kan tydeliggøre, hvordan man skal forstå koblingen mellem translation og science/technology forskellen, når han nu nævner dem i forlængelse af hinanden :-)

answered Dec 1, 2015 by louise (100 points)
Godt spørgsmål, jeg har faktisk altid selv været lidt usikker på hvorfor han skelner som han gør mellem videnskab og teknologi. Jeg skal lige tænke før jeg (måske) har et godt svar, og det er en indikation på et godt spørgsmål!
Jeg tror en del af forklaringen på den lidt spøjse skelnen mellem videnskab og teknologi kan findes i titlen "science in action" - altså videnskab i praksis.

Videnskab i praksis er selvfølgelige den praksis som beskrives i kap. 2, hvor inskriptioner, artikler, forsøg og forskere arbejder med at konstruere fakta..

Men videnskab i praksis er i lige så høj grad hvad der beskrives i kap 3, hvor Diesel f.eks. forsøger at "translatere" nogle videnskabelige principper til en maskine, der kan indgå i samfundet ( og endda være med til at skabe et samfundet )..

Science in action blev desuden skrevet samtidig med bogen The Pasteurization of France, hvori Latour beskriver hvordan Pasteurs teorier "blev sande" ved at bevæge sig gennem samfundet, ved at blive translateret af andre aktører og (en meget vigtig pointe) ved at skabe et samfund omkring teorierne..

Sakset fra nettet:
"Although every town in France has a street named for Louis Pasteur, was he alone able to stop people from spitting, persuade them to dig drains, influence them to undergo vaccination? Pasteur’s success depended upon a whole network of forces, including the public hygiene movement, the medical profession (both military physicians and private practitioners), and colonial interests. It is the operation of these forces, in combination with the talent of Pasteur, that Bruno Latour sets before us as a prime example of science in action."

På den måde kan vi måske bedre forstå hvorfor han skriver således:

"The problem of the builder of the 'fact' is the same as that of the builder of 'objects' [...] But [...] the only way for a whole stable field of science to be mobilised in other fields, is for it to be turned into an automaton ... another black box.." (Latour 1987, s. 131)

Altså, at hvis et faktum skal forblive et faktum udenfor laboratoiet, så skal det translateres yderligere, ellers kan det ikke forlade laboratoriet.. jvf. Diesel eksemplet..
0 votes
Jeg kunne godt tænke mig at få defineret hvad en aktør er indenfor ANT, da det virker som et ret relevant begreb, og jeg stadig er lidt usikker om hvad det helt præcis indebærer. Som jeg forstår det, skal en aktør ses i relation til sit netværk. Men kan en aktør så også godt være = et netværk?

"The argument is that thinking, acting, writing, loving earning - all the attributes that we normally ascribe to human beings, are generated in networks that pass through and ramify both within and beyond the body. Hence the term, actor-network - an actor is also always a network" (Law, 1992: 384).

Helt generelt håber jeg altså, at du kan præcisere hvad det indebærer at være en aktør indenfor ANT :-)
answered Dec 3, 2015 by cecilie (100 points)
Det er både meget komplekst og utroligt simpelt. Alt og alle er aktører og alle aktører består af netværk af andre aktører.

Verden = netværk af aktører = netværk af aktører osv.

Det her Callon citat er et af mine favoritter..

The actor network is reducible neither to an actor alone nor to a network [...] An actor network is simultaneously an actor whose activity is networking heterogeneous elements and a network that is able to redefine and transform what it is made of.    (Callon 1987, p. 93)
0 votes

I Screencastet nævner du i en passage, at ANT ikke er en teori. Dette har forvirret mig lidt, da det jo hedder Aktør Netværks TEORI. Herudover benævner John Law ANT som en teori i følgende tekststykke:

"And they are the questions that lie at the heart of "actor-network theory" --the approach to sociology that is the topic of this note. This theory--also known as the sociology of translation--is concerned with the mechanics of power." (Law, 1992, p. 379+380)

Jeg er nysgerrig på hvordan det kan være, at det benævnes som en teori, og ordet indgår i navnet, hvis der slet ikke er tale om en teori? Kunne ANT så ikke lige så godt have haft et andet navn?

Jeg har ikke fået læst hele pensum, så er ikke klar over om dette spørgsmål bliver besvaret i teksterne.

 

answered Dec 3, 2015 by mads (100 points)
ANT er "multipelt", dvs. at det er rigtig mange ting på en og samme gang, så der er mange mulige svar.

Selvfølgelig er det en teori, men bare ikke en teori på samme måde som andre teorier.

I teksten "A few clarifications plus more than a few complications." har Latour 3 bud på hvad ANT er:
1) en semiotisk definition af entiteter (begrebet om aktør-netværk)
2) en metodologisk ramme
3) en ontologisk påstand

I samme tekst kalder Latour ANT for et "infrasprog" der er fattigt, begrænset, kort og enkelt.. Det er nok ikke jeres oplevelse, at ANT er kort og enkelt, men pointen er god nok, ANT er basalt set en hjælp til at følge relationer (læs translationer), så det er et vocabular til at beskrive "indefra relationerne"
Parolen for ANT studier er "følg aktørerne" eller "følg forbindelserne"..
0 votes

 

Jeg har generelt svært ved at grasp ANT's grundantagelse om ikke at differentiere mellem humane og nonhumane aktører. Det har også afholdt mig lidt fra at bruge ANT i analyser førhen. Måske er min forståelse bare ikke god nok (formentlig er dette problemet). Så jeg kunne egentlig bare godt bruge en grundig gennemgang af dette område, samt fordele og ulemper som dette kan skabe i analytiske sammenhænge.
“[...] In particular, it does not celebrate the idea that there is a difference in kind between people on the one hand, and objects on the other. It denies that people are necessarily special.” (Law, 1992: p. 383)

answered Dec 3, 2015 by Maiken (100 points)
Tjek lige nogle af de andre svar, som jeg har afgivet...

Jeg kan dog sige, at du ikke skal være så bekymret for "symmetrien" mellem mennesker og teknologi. Det er mest en provokation for traditionel humanisme* og ikke så meget for designere osv..

Hvis du f.eks. skal studere en ny app - det kunne være Uber - så ville man ved ANT følge relationerne mellem kunder, taxa-chauffører, uber-chauffører, gps-tracking, uber-kontoret, pengestrømmen, mediernes omtalen, osv. osv. uden at bekymre sig om, hvorvidt man blandede tingene sammen, for det ville netop være pointen..

Så hvis SCOT siger du skal finde relevante sociale grupper, så siger ANT at du skal følge reletionerne og så beskrive hvorend de fører dig hen..

"Hvad der normalt kaldes humaniske, er for mig et meget interessant, højst prestigefyldt, men dybt barbarisk syn på menneskelighed. Det er forestillingen om et isoleret menneske udstyret med moral uafhængig af nøgler, kaffe, maskiner, osv., hvilket jeg forekommer fuldstændigt ubrugeligt" (et interview med BL bagerst i den danske oversættelse af Vi har aldrig været moderne, s. 234).
0 votes

"Why is it that we are sometimes but only sometimes aware of the networks that lie behind and make up an actor, an object or an institution? For instance, for most of us most of the time a television is a single and coherent object with relatively few apparent parts. On the other hand when it breaks down, for that same user--and still more for the repair person--it rapidly turns into a network of electronic components and human interventions."

Jeg har lidt svært ved at forstå overstående eksempel. Tv'et består vel stadig af et netværk af komponenter, selvom den ikke er gået i stykker og bliver skildt ad? Er det fordi vi tager det for givet, eller at vi ikke er klar over netværket, før der er noget der givet os opmærksomheden? (i dette tilfælde, at tv'et går i stykker)?

answered Dec 3, 2015 by anders (100 points)
"eller at vi ikke er klar over netværket, før der er noget der givet os opmærksomheden?" - netop... vi ser ikke, at entiter er netværk for så ville samfundet og livet blive alt for komplekst.. De virker, vi kan regne med dem, de er ting og fakta og vi bruger dem bare..

Men når teknologi går i stykker eller når videnskabelige kontroverser opstår, så kan vi igen se, at de hele tiden har været netværk..

Dog vil en tv-reperatør altid se tv som netværk, så det er lidt forskelligt hvad der fremstår som black box for hvem..

Det er bl.a. Isabelle Stengers pointe, når hun kritiserer at videnskaben henvender sig til offentligheden som objektive black boxes, der skal accepteres, når netop selvsamme black boxes fremstår som mere eller mindre gennemskuelig netværkskonstruktioner for videnskabsmænd.
0 votes
 
"The actor- network approach is thus a theory of agency, a theory of knowledge, and a theory of machines. And, more importantly, it says that we should be exploring social effects, whatever their material form, if we want to answer the "how" questions about structhure, power, and organization. (Law 389).
 
Hvis ANT er en teori (jeg mener at kunne huske, at have læst tidligere, at ANT netop ikke er en teori som sådan?) om viden, handling og maskiner, hvordan har forholder disse tre kategorier sig til hinanden? Er der en synlig forskel på, hvorledes ANT griber dem an? Har det nogle konsekvenser, at ANT søger at bevare spørgsmål og struktur, magt og organisationer, som alle er forskellige størrelser?
answered Dec 3, 2015 by mark (100 points)
Tjek svaret til Mads

Andre teorier ville tage udgangspunkt i at der er noget 'viden', der er noget 'handling' og der er nogle 'maskiner' og så undersøge hvordan disse typer interagerer. ANT derimod, ville sige der er noget værre uorden, nogle sammenblandinger, hvorfra der (i sidste ende) opstår noget vi kalder viden, noget vi kalder handling og noget vi kalder maskiner - men at de sidder på det samme sammenblandede fundament..

"we should be exploring social effects, whatever their material form"

Man kan også sige, at ANT fordrer, at hvis vi er interesseret i en social efekt (uanset dennes type), så skal vi bare begynde at opspore det netværk, der opretholder effekten (uanset hvor det leder os hen)..
0 votes
"Perhaps it is only in lovemaking that there is interaction between unmediated
human bodies--though even here the extra-somatic usually plays a role
too. But the general case, and the one pressed by actor-network theory, is this.
If human beings form a social network, it is not because they interact with other
human beings. It is because they interact with human beings and endless other
materials too." Law, 382
 
Jeg er med på, at der i ANT ikke a priori skelnes mellem humane og nonhumane aktører, men jeg har stadigvæk svært ved at begribe denne radikale præmis. Hvis alting, undtagen naturen, er konstrueret af mennesker, hvorfor så tilskrive nonhumane aktører så stor en betydning?
 
answered Dec 3, 2015 by Henrik W (100 points)
Godt spørgsmål.. det bliver lige et kort svar, for du er til sidst, men læs de mange lignende svar ovenfor..

Præmissen er forkert. Det er ikke mennesker, der har konstrueret naturen / det ikke-menneskelige. Pointen er nærmere, at vi i praksis ikke kan skelne humans fra non-humans - vi møder altid naturen og kultur på samme tid, vi møder atid subjekt og objekt indblandet i hinanden.. Hvis vi skal skille dem ad, som nogle videnskaber har for vane, så kræver det et større "oprydningsarbejde" (pointen i bogen Vi Har Aldrig Været Moderne)..